Hvad betyder "Frygt ikke, for jeg har forløst dig" i dette skriftsted?

Når Gud siger: "Frygt ikke, for jeg har forløst dig," taler han til sit folk, som står over for problemer og endda straf for deres synder. Forløst betyder, at han allerede har betalt prisen for at gøre dem til sine egne. Han minder dem om, at han skabte og dannede dem og kaldte dem ved navn, så de tilhører ham. Buddet om ikke at frygte er ikke baseret på deres styrke, men på hans forpligtelse over for dem. Selv når de føler sig svage eller skyldige, ønsker han, at de skal hvile i det faktum, at de er hans, og han vil tage sig af dem.

Hvad vil det sige at gå gennem vand og ild og ikke komme til skade?

Billedet af at passere gennem vand og ild taler om alle slags problemer, farer og lidelser. Dybt vand og stærke floder antyder at blive overvældet, mens ild peger på smertefulde prøvelser. Gud lover ikke, at hans folk vil undgå disse ting, men at når de går igennem dem, vil han være med dem. Floderne vil ikke feje dem bort, og ilden vil ikke ødelægge dem. Det betyder, at Gud sætter en grænse for, hvad prøvelser kan gøre, ved at bruge dem til at styrke, ikke til endelig at ødelægge, dem, der tilhører ham.

Hvorfor siger Gud, at han gav Egypten, Etiopien og Seba for Israels løsesum?

Når Gud siger, at han gav Egypten, Etiopien og Seba som løsesum, peger han på, hvordan han opgav magtfulde nationer i stedet for sit eget folk. I historien vendte Gud fjendens rigers styrke mod andre lande, så hans folk ville blive skånet. Dette viser, hvor højt han værdsætter dem, der er "dyrebare" i hans øjne. Han er villig til at vælte dem, der er imod ham, så hans udvalgte bevares. Det er en stærk måde at sige, at han vil beskytte sit folk, selv med store omkostninger for andre, der forbliver imod ham.

Hvad er det "nye" Gud lover at gøre i ørkenen og ørkenen?

Den "nye ting" Gud lover er et frisk redningsværk, der endda vil overstråle de tidligere begivenheder, de kendte så godt, som at krydse havet. Han siger, at han vil gøre en vej i ørkenen og floder i ørkenen, så hans udvalgte folk kan rejse hjem og blive forfrisket. Tørre, tomme steder, der bliver til vandede stier, viser, hvordan Gud kan bringe håb og liv ind i situationer, der virker døde og umulige. Dette nye værk viser, at han ikke er begrænset til, hvad han har gjort før, men fortsætter med at handle i barmhjertighed for sit folk.

Hvad betyder det, at Guds folk er hans vidner og tjener?

Når Gud kalder sit folk "mine vidner" og taler om "min tjener, som jeg har udvalgt", giver han dem en rolle. Det er meningen, at de skal kende ham, tro ham og forstå, at han alene er Gud. Deres historie, inklusive både deres synder og Guds redning, er beregnet til at vise verden, at afguder er tomme, og at Herren alene frelser. At være hans vidne er ikke bare at tale med ord, men at leve som mennesker, der stoler på, at der ikke var nogen gud før ham, og der vil ikke være nogen efter ham, og at der ved siden af ham ikke er nogen frelser.

Hvad lærer dette skriftsted om Guds karakter og hans unikke karakter?

Denne passage gør meget klart, hvem Gud er. Han siger: "Jeg, ja, jeg er HERREN, og uden mig er der ingen Frelser." Han alene skabte, dannede og forløste sit folk. Før ham var der ingen gud dannet, og der vil ikke være nogen efter ham. Han kender fremtiden, erklærer den og bringer den til virkelighed. Ingen kan rive fra hans hånd eller stoppe hans arbejde. Samtidig er han øm over for sit folk og kalder dem dyrebare, elskede og formet til hans ære. Han er både almægtig og dybt personlig i hans varetægt.

Hvorfor beskylder Gud Israel for ikke at kalde på ham og trætte ham med synder?

Efter alle de store løfter taler Gud også ærligt om sit folks fiasko. De har ikke virkelig påkaldt ham eller æret ham med inderlige ofre. Ydre tilbedelse kan have været der til tider, men deres hjerter var fjerne. I stedet for at bringe ham taknemmelige ofre, har de "belastet" og "trættet" ham med deres synder og uretfærdigheder. Dette viser, at Gud bekymrer sig om ægte tillid og kærlighed, ikke kun ritualer. Men selv her forbereder han sig på at tale om tilgivelse, så deres fiasko bliver den mørke baggrund for, at hans barmhjertighed kan skinne.

Hvordan kan Gud sige, at han udsletter synder for sin egen skyld og ikke vil huske dem?

Når Gud siger: "Jeg, selv jeg, er den, der udsletter dine overtrædelser for min egen skyld," understreger han, at tilgivelse er baseret på hans nåde, ikke på deres fortjeneste. At udslette er at slette en plade, så den ikke længere står imod dem. At sige, at han ikke vil huske deres synder, betyder, at han ikke vil holde dem imod sit folk eller behandle dem i overensstemmelse med disse synder. Han gør dette for sit eget navn og ære og viser, at hans trofasthed og kærlighed er stærkere end deres utroskab. Dette giver dyb trøst til dem, der omvender sig og stoler på ham.

Hvad skete der med Babylon og kaldæerne i denne passage?

Gud taler om at sende til Babylon og bringe alle dets adelige og kaldæerne ned, hvis råb er i skibene. Dette peger på faldet af det magtfulde imperium, der havde holdt hans folk. Deres styrke, rigdom og handel, afbildet af skibe, ville ikke redde dem, da Gud rykkede imod dem. Han ville bruge andre herskere til at ydmyge Babylon og åbne vejen for, at hans folk kunne gå fri. Dette viser, at selv de største riger er under Guds hånd, og han kan omstyrte dem, når det tjener dem, han har forløst.

Hvordan gælder dette skriftsted for troende, der lider eller føler sig langt fra Gud i dag?

Denne passage taler til enhver, der føler sig overvældet, skyldig eller spredt. Gud minder sit folk om, at han skabte og formede dem, forløste dem og kalder dem ved navn. Løftet om, at han er med os i vand og ild betyder, at lidelse ikke er et tegn, han har efterladt, men et sted, hvor han går med sine egne. Når vi føler os tørre og tomme, peger billedet af en vej i ørkenen og floder i ørkenen på hans magt til at forfriske og lede. Selv når vi har fejlet, er han i stand til at udslette synder og genoprette håbet, når vi vender tilbage til ham.

Isa.43.1

Esajas’ Bog 43:1

DAN GUD

Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

Israel’s Only Savior

Israel Redeemed

1 Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.

Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,

fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.

Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,

siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,

enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!"

Israel Is God’s Witness

Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!

Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"

Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;

jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.

Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,

den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?

A Way in the Wilderness

Babylon to Be Destroyed

Så siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.

Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.

Så siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,

førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:

Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage!

Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land;

de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.

Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

Israel’s Unfaithfulness

The Shortcomings of Israel

Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig;

du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;

du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.

Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!

Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,

så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.