Hvem er "Guds sønner" og "menneskedøtre" i dette skriftsted?

Denne passage er blevet forstået på mere end én måde, men en almindelig læsning er, at "Guds sønner" var mennesker fra den linje, der havde påkaldt Herren og vandret på hans veje, mens "menneskenes døtre" var fra familier, der ikke fulgte Gud. I stedet for at forblive adskilt for Gud, valgte disse mænd kun hustruer efter udseende og lyst, uden at bekymre sig om tro. Pointen er ikke kun, hvem de var ved fødslen, men at mennesker, der hævdede at tilhøre Gud, holdt op med at vogte deres hjerter og hjem, og det hjalp med at sprede ondskab.

Hvad betyder "Min ånd skal ikke altid stride med mennesket"?

Når Gud siger: "Min ånd skal ikke altid stride med mennesket," siger han, at hans tålmodige bøn og advarsel ikke ville fortsætte for evigt. Folk ignorerede hans advarsler og levede efter deres kød, deres syndige ønsker. Så Gud satte en grænse og gav et bestemt tidsrum, før han ville bringe dom. Dette viser både hans venlighed, fordi han giver tid til at omvende sig, og hans hellighed, fordi han ikke vil lade stædigt oprør fortsætte uden svar. Det er en nøgtern påmindelse om, at forhærdelse af hjertet over for Gud har et endepunkt.

Hvem var de kæmper eller mægtige mænd, der er nævnt i denne passage?

Passagen siger, at der var kæmper eller mægtige mænd i de dage og senere. Det var stærke, berømte mennesker, kendt som "berømte mænd". De var ikke kun kraftfulde i kroppen, men brugte ofte deres styrke til at tage fejl. De blev ledere på en korrupt måde og spredte vold og stolthed i stedet for at ære Gud. Meningen med at nævne dem er ikke for at stille nysgerrigheden, men for at vise, hvor langt verden var faldet. Selv de stærkeste og mest ærede mennesker på jorden var pakket ind i synd og hjalp med at fylde jorden med problemer.

Hvorfor står der, at Gud angrede eller fortrød, at han skabte mennesket?

Når der står, at Gud angrede eller fortrød at have skabt mennesket, betyder det ikke, at Gud begik en fejl eller ændrede sin mening, som mennesker gør. Bibelen bruger menneskelige ord, så vi kan forstå hans dybe sorg over synd. Gud kiggede på jorden og så, at menneskelige tanker og ønsker hele tiden blev fordrejet mod det onde. Dette gjorde ham bedrøvet. At sige, at han "omvendte sig", viser hans hellige modvilje mod synd og hans beslutning om at handle i dom. Det hjælper os med at mærke, hvor alvorlig synd er, ikke at Gud er ustabil eller usikker.

Hvorfor besluttede Gud at udslette mennesker og endda dyr fra jorden?

Gud så, at menneskelig ondskab havde fyldt jorden, og at enhver hensigt i hjertet kun var ond hele tiden. Synden havde spredt sig så vidt, at den spolerede livet på jorden. Gud er ikke kold eller skødesløs; afsnittet siger, at han var bedrøvet i sit hjerte. Men fordi han er retfærdig, valgte han at tørre det væk, der var blevet som en plet. Selv dyr og fugle er inkluderet, hvilket viser, hvor langt skaden af menneskelig synd rækker. Dette hårde ord viser, hvor dybt Gud hader det onde, og hvor alvorlige vores valg er for ham.

Hvad lærer dette skriftsted om faren ved blandede ægteskaber?

I denne passage er problemet ikke selve ægteskabet, men at gifte sig uden bekymring for Gud. Mænd, der var beregnet til at tilhøre Gud, tog enhver hustru, de ønskede, bare fordi de var smukke, uden at bekymre sig om, om de frygtede Herren. Med tiden trak dette den gudfrygtige linje ind i de samme synder som resten af verden. Det viser, hvordan tætte relationer kan trække os enten mod Gud eller væk fra ham. Det er en advarsel om at behandle ægteskab og tætte bånd omhyggeligt og først se på tro og karakter, ikke kun på ydre ting.

Hvordan viser denne passage både Guds tålmodighed og hans grænser?

Guds tålmodighed ses i, at han ikke slår mennesker på én gang. Han siger, at hans Ånd har stræbt med mennesket, og han sætter en lang periode, beskrevet som mange år, før syndfloden kommer. Det er tid til at vende tilbage. Alligevel siger han også, at denne stræben ikke vil fortsætte uden ende. Hans tålmodighed har en grænse, når folk bliver ved med at vælge synd. Så vi ser en Gud, som er langsom til vrede og giver plads til omvendelse, men som til sidst vil dømme, når det onde er elsket, og hans advarsler afvises.

Hvorfor er linjen "enhver fantasi af hans hjertes tanker kun konstant ond" så alvorlig?

Denne linje viser, hvor dybt problemet gik. Det var ikke kun, at folk nogle gange gjorde dårlige ting. Deres tanker, planer og ønsker var bøjet væk fra Gud det meste af tiden. Ondskab var ikke en lille plet på overfladen; det fyldte det indre liv. Dette er med til at forklare, hvorfor en så stærk dom kom. Det viser også, at den virkelige kamp er i hjertet, ikke kun i den ydre adfærd. Uden Guds hjælp driver folk ikke mod det gode af sig selv. Verset er beregnet til at ydmyge os og få os til at se vores behov for hans nåde.

Hvordan kan denne passage tale til mennesker i dag?

Denne passage advarer om, hvad der sker, når mennesker ignorerer Guds veje, følger deres ønsker og behandler hans tålmodighed, som om den vil vare evigt. Det viser faren ved at vælge relationer og livsveje uden hensyntagen til troen og ved at lade synden sprede sig i hjertet, indtil det virker normalt. Det viser også, at Gud bekymrer sig dybt om, hvordan vi lever og er bedrøvet over det onde, ikke ligeglad. For i dag opfordrer det os til at tage synd alvorligt, vogte vores hjerter og hjem og søge Gud, mens han giver tid til at vende tilbage.

Hvorfor siger nogle mennesker, at denne passage er svær at forstå?

Nogle dele er svære, fordi ordlyden er kort og gammel. For eksempel, hvem "Guds sønner" er, og hvad der præcist menes med giganterne, er blevet læst på mere end én måde. Også sætninger som at Gud "omvender sig" kan være forvirrende, hvis vi glemmer, at menneskelige ord bliver brugt til at beskrive Guds reaktion på måder, vi kan forstå. Selv når folk er uenige om nogle detaljer, er hovedbudskabet klart: menneskelig synd voksede dybt og bredt, Gud var bedrøvet, og han advarede om, at hans tålmodighed ville få en ende i dommen.

Gen.6.1

Første Mosebog 6:1

DAN

Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

Corruption on the Earth

The Corruption of Mankind

1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

Da sagde HERREN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage.

Men HERREN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.