PepLamb's Audio Bible
Loading God's Word...
Vogt mine lam | Johannes 21:15-17

Word-by-wordSyncAudioBible

Prøv Davar gratis
Gen.15.8

Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

Første Mosebog 15
Første Mosebog 15:8-21

God Confirms His Promise

 Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"
 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"
 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.
 Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.
 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.
 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.
 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.
 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.
 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
 På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,
 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,
 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,
 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."
Illustration til Første Mosebog 15:8

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.