Hvad betyder det, når Gud beder Abram om at forlade sit land og sin familie?

Når Gud beder Abram om at forlade sit land, sine slægtninge og sin fars hus, er det en opfordring til en ny start med Gud i centrum. Abram bliver taget ud af et sted præget af falsk tilbedelse og velkendte trøster, så han kan leve efter Guds ord og løfter. Han får ikke engang at vide præcis, hvor han skal hen, kun at Gud vil vise ham landet. Dette lærer, at det at følge Gud ofte betyder at give slip på gamle værdipapirer og stole på ham trin for trin, selv når vejen ikke er klar.

Hvad er det løfte, som Gud giver til Abram i denne passage?

Gud giver flere forbundne løfter til Abram. Han siger, at han vil gøre Abram til en stor nation, velsigne ham og gøre hans navn stort. Abram selv vil være en velsignelse, så de, der velsigner ham, vil blive velsignet, og de, der forbander ham, vil blive forbandet. Gud lover også at give Kanaans land til Abrams afkom. Det bredeste løfte er, at i Abram vil alle familier på jorden blive velsignet, hvilket peger på en fremtidig velsignelse, der rækker langt ud over hans egen familie og tid.

Hvordan bliver alle jordens familier velsignet i Abram?

Ordene "i dig skal alle jordens slægter velsignes" viser, at Guds plan gennem Abram ikke kun handler om én etnisk gruppe, men om hele verden. Gennem Abrams linje kommer folket, der er sat til Gud, og med tiden den lovede Frelser. Den velsignelse, der gik tabt i Adam, genoprettes gennem Frelseren, som kommer fra Abrams afkom. Så folk fra enhver familie og nation, som stoler på denne lovede Ene, får del i den velsignelse, der begyndte med Guds kald og løfte til Abram.

Hvorfor tog Abram til Egypten, og var det forkert?

Abram tog til Ægypten, fordi der var en alvorlig hungersnød i det land, hvor Gud havde ført ham. Passagen viser dette som en hård prøve på hans tro, der kommer lige efter hans lydighed. Teksten siger ikke klart, at selve bevægelsen var syndig, men den viser, at hans tro var anstrengt. Han forlader det forjættede land på grund af sult, og i Egypten driver frygt ham til at skjule sit ægteskab. Historien minder os om, at Guds folk kan stå over for nye problemer, selv efter at de adlyder ham, og de har stadig brug for at stole på hans omsorg.

Hvorfor sagde Abram, at Sarai var hans søster i Egypten?

Abram var bange for, at egypterne ville slå ham ihjel for at tage Sarai, for hun var meget smuk. For at beskytte sig selv bad han hende sige, at hun var hans søster. Denne halve sandhed var beregnet til at holde ham sikker, men den satte Sarai i fare og viste svag tillid til Guds løfte om at beskytte og give ham afkom. Passagen afslører stille og roligt dette som et mangelfuldt valg. Alligevel træder Gud ind, sender plager over Faraos hus og sørger for, at Sarai bliver returneret uberørt. Det viser både menneskelig svaghed og Guds trofaste beskyttelse.

Hvad betyder det, at Abram bygger altre og påkalder Herrens navn?

Når Abram bygger altre i Kanaan og påkalder Herrens navn, tilbeder han åbenlyst Gud i det land, Gud har lovet ham. Alteret er et synligt tegn på, at han tilhører den sande Gud og har skilt sig fra afguderne omkring ham. At kalde på Herren betyder, at han beder, stoler på og bekender Guds navn foran andre. Selvom han er en fremmed blandt kana'anæerne, markerer han landet med tilbedelse og viser, at hans rejse ikke kun handler om land og velsignelse, men om at kende og ære Gud.

Hvad lærer dette skriftsted om Guds karakter og beskyttelse?

Denne passage viser Gud som den, der kalder, vejleder og beskytter. Han tager det første skridt ved at ringe til Abram og knytte store løfter til det kald. Han bliver ved med at tale til Abram for at styrke hans tro, selv når landet allerede er fyldt med kana'anæere. I Egypten, da Abrams frygt fører ham ind i en dårlig plan, vogter Gud stadig Sarai og bruger plager for at forhindre Farao i at synde yderligere. Gud ser da, at Abram, hans kone og alt hans gods bliver sendt sikkert væk. Guds trofasthed holder, selv når hans tjener snubler.

Hvem er Abram i denne historie, og hvorfor er han vigtig?

Abram er en mand, Gud kalder ud af sit hjemland for at begynde et nyt værk i verden. Femoghalvfjerds år gammel forlader han sit land, sine slægtninge og sin fars hus, fordi Gud beder ham om det. Gud lover at gøre ham til en stor nation, velsigne ham og velsigne alle jordens familier gennem ham. Abram er vigtig, fordi han er starten på et folk, der er sat til at tilhøre Gud, og den lovede Frelser vil komme fra hans linje. Hans liv bliver et tidligt billede på at vandre ved tro på Guds ord.

Hvordan kan Abrams lydighed og fejl i dette skriftsted gælde for mit liv?

Abrams historie viser, at ægte tro både adlyder og nogle gange vakler. Han reagerer på Guds hårde kald om at forlade alt velkendt, selv uden at kende sin endelige destination. Dette tilskynder os til at sige ja til Guds ledelse, selv når vi kun ser det næste skridt. Alligevel i Egypten får frygten ham til at skjule sandheden og sætte Sarai i fare. Det minder os om, at troende kan snuble, men Gud taber dem ikke. Vi kan lære at stole dybere på Guds løfter og vende tilbage til ham, når vi ser vores frygt forme vores valg.

Gen.12.1

Første Mosebog 12:1

DAN GUD

HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

The Call of Abram

1 HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

7 Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.

8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.

9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

Abram and Sarai in Egypt

10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.