Hvad gør de falske lærere i dette skriftsted, der er så farligt?

Peter siger, at disse lærere i hemmelighed bringer destruktive ideer ind, som fordrejer sandheden om Gud og Jesus. De fornægter endda Herren, der købte dem, og de lever i åbenbar synd, mens de kalder det frihed. De er grådige, bruger falske ord til at tjene penge på mennesker og fører mange ind i et løst og syndigt liv. På grund af dem taler folk dårligt om sandhedens vej. Deres fare ligger ikke kun i, hvad de siger, men i, hvordan de lever og den indflydelse, de har på andre.

Hvad betyder det, at de "fornægter Herren, der købte dem"?

Denne formulering er blevet læst på mere end én måde, men hovedtanken er, at disse lærere nægter Guds retmæssige krav over dem. Gud havde vist dem venlighed og givet dem lys, men alligevel forkaster de hans styre og det frelsende arbejde, der er forbundet med Kristus. I stedet for at underkaste sig den, der har ret til at eje og regere dem, vender de sig bort og lever, som om han ikke var Herre. Deres benægtelse er ikke kun med ord, men med liv, der nægter hans autoritet og hellighed.

Hvordan viser Peter, at Gud helt sikkert vil dømme falske lærere og de ugudelige?

Peter peger tilbage på virkelige begivenheder. Gud skånede ikke de engle, der syndede, men kastede dem i dystre lænker for at afvente dommen. Han skånede ikke den gamle verden, men bragte syndfloden, mens han reddede Noa og hans familie. Han forvandlede Sodoma og Gomorra til aske som et eksempel på, hvad der venter de ugudelige. Ved at bruge disse sager siger Peter, at Gud har en track record. Han ved, hvordan man holder de uretfærdige til straffens dag, så disse læreres dømmekraft sover ikke.

Hvilken trøst giver denne passage til troende, der føler sig omgivet af ondskab?

Peter minder læserne om, at Gud "ved hvordan man udfrier de gudfrygtige fra fristelser." Han peger på Noa, som forblev retfærdig i en korrupt verden, og på Lot, hvis sjæl blev nedslidt af det beskidte liv omkring ham, men alligevel blev reddet. Dette viser, at Gud ser sit folk, selv når de føler sig alene og generet af synden omkring dem. Han er i stand til at bevare dem, give dem styrke til at holde ud og på sin tid bringe dem ud, mens han håndterer dem, der nægter at omvende sig.

Hvem er Bileam i denne passage, og hvorfor bruges hans eksempel?

Bileam var en mand i Det Gamle Testamente, som blev tiltrukket af løftet om belønning til at bruge sin åndelige gave på en forkert måde. Han elskede uretfærdighedens løn og var villig til at gå sammen med dem, der modsatte sig Gud. Gud måtte stoppe ham ved at få sit æsel til at tale for at begrænse hans vanvid. Peter bruger Bileam som et billede på disse falske lærere, som bekymrer sig mere om penge og vinding end om sandhed. Ligesom Bileam er de villige til at lede andre ind i synd for deres egen fordel.

Hvad mener Peter med at sige, at de "lover dem frihed", men er "fordærvelsens tjenere"?

Disse lærere taler meget om frihed. De siger sandsynligvis, at streng lydighed og hellig levevis ikke er nødvendig, og at folk er frie til at følge deres ønsker. Men Peter siger, at de selv er slaver af synden. Uanset hvad der overvinder en person, det er det, der styrer ham. Så mens de taler om frihed, er de lænket til deres egen begær, grådighed og stolthed. De mennesker, der følger dem, finder ikke ægte frihed, men en dybere trældom til selve de synder, der ødelægger dem.

Hvorfor siger Peter, at den sidste ende er værre end begyndelsen for dem, der vender tilbage?

Peter taler om mennesker, der er undsluppet verdens forurening gennem at kende Jesus, i det mindste udadtil, og så går tilbage igen og er overvundet. For sådanne mennesker siger han, at det ville have været bedre aldrig at have kendt retfærdighedens vej end at kende den og så vende sig bort. Deres hårdhed er større, og deres dømmekraft tungere, fordi de vender ryggen til det lys, de engang havde. Ordsproget om hunden og soen viser, hvor trist og alvorlig denne tilbagevenden til synd er.

Hvordan kan troende i dag bruge dette skriftsted til at få øje på falske lærere?

Denne passage fremhæver både undervisning og livsstil. Hold øje med undervisning, der stille og roligt ændrer kernesandheder om Jesus, synd og hellighed. Læg mærke til, om nogen bruger religion til penge, ros eller magt. Se på, hvordan de lever: vandrer de i seksuel synd, foragter autoritet, håner det, de ikke forstår, og behandler nåde som et dække for grådighed og nydelse? Sande lærere kan være svage på mange måder, men de sigter efter at ære Kristus og leve et rent liv, ikke for at nære deres egne ønsker.

Hvad lærer dette kapitel om Guds karakter og retfærdighed?

Dette kapitel viser, at Gud er tålmodig, men ikke skødesløs med synd. Han husker enhver fejl og vil dømme den til sin tid. Han skåner ikke engle, hele samfund eller såkaldte ledere, der træder hans sandhed ned. Samtidig våger han omhyggeligt over de gudfrygtige og ved, hvordan han skal redde dem. Så Gud er både retfærdig og barmhjertig. Han hader bedrag og ondskab, men alligevel beskytter han dem, der stoler på ham. Hans domme er ikke tilfældige, men rigtige, og hans omsorg for sit folk er sikker.

Hvorfor er sproget i denne passage så skarpt og stærkt?

Formuleringen er meget direkte, fordi faren er alvorlig. Peter bruger stærke billeder som rådyr, brønde uden vand og hunde, der vender tilbage for at kaste op for at vække læserne. Han ønsker, at de troende skal se, at falsk lære ikke er harmløs snak, men fører til reel ruin. Det skarpe sprog skal rive masken af fra folk, der bruger pæne ord, mens de trækker andre ind i synd. Det er en advarsel ud fra kærlighed, så de troende ikke vil være naive, men vil klamre sig fast til Kristi sande vej.

2Pet.2.1

Andet Petersbrev 2:1

DAN

Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,

Deliverance from False Prophets

1 Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,

og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,

og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom,

og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige

og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt,

og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,

(thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så og hørte):

- da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,

og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,

hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren.

Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, også ødelægges med hines Ødelæggelse,

idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;

deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;

de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,

men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.

Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.

Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord

og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af.

Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.

Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.

Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.