Hvorfor nægtede David at dræbe Saul, da han havde chancen i lejren?

David nægtede at dræbe Saul, fordi han så Saul som Herrens salvede konge. Selvom Saul behandlede ham som en fjende og prøvede at dræbe ham, troede David, at det ikke var hans sted at tage Sauls liv. Han spurgte: "Hvem kan række sin hånd ud mod Herrens salvede og være skyldfri?" David stolede på, at Gud ville handle med Saul på sin egen tid, hvad enten det var ved død, sygdom eller kamp. I stedet for at tage tronen med magt, valgte David at vente på Guds vej og Guds timing.

Hvad betyder "hvem kan række sin hånd ud mod Herrens salvede" her?

Når David taler om "Herrens salvede", taler han om Saul som den konge, som Gud havde sat på plads. At række en hånd ud mod ham betød at angribe eller dræbe ham. David mente, at det ville være synd mod Gud selv at skade nogen, som Gud offentligt havde sat i myndighed. Selvom Saul handlede forkert, respekterede David stadig det embede, Gud havde givet ham. Denne linje viser Davids frygt for Gud og hans ønske om ikke at få magt gennem vold eller hævn.

Hvad er meningen med spydet og vandkrusen, som David tog fra Saul?

Spydet og vandkrusen var tegn på, at David havde været lige ved siden af Saul, mens han sov. Spydet var kongens våben, og vandkrukken var nær hans hoved. Ved at tage dem og senere råbe på afstand, beviste David, at han kunne have dræbt Saul, men valgte at lade være. Disse ting blev et klart bevis på Davids barmhjertighed og loyalitet. De afslørede også Abners og vagternes svigt, som ikke havde beskyttet deres konge, mens Gud havde ladet en dyb søvn falde på dem.

Hvad viser denne passage om Guds forsyn og kontrol?

Denne passage viser Guds kontrol på flere måder. Han lader zifitterne forråde David igen, men han holder David stadig sikker. Han får en dyb søvn til at falde over Saul og hans hær, så David og Abishai kan gå lige ind i lejren uden at blive bemærket. Gud lægger Sauls liv i Davids hænder, men former også Davids hjerte, så han ikke slår Saul ihjel. Alt dette viser, at Gud hersker over begivenheder, fjender og endda menneskers søvn, og at hans planer for David ikke kan stoppes.

Hvorfor sammenligner David sig selv med en loppe og en agerhøne i bjergene?

David bruger disse billeder til at vise, hvor lille og harmløs han føler sig sammenlignet med Saul og hans hær. En loppe er lillebitte og næppe værd at jage, og en agerhøne, der jages i bjergene, er svag og drevet rundt. David spørger, hvorfor Israels konge ville bruge sin tid og kræfter på at jagte sådan en. Han påpeger, hvor urimeligt Sauls had er. Det viser også Davids ydmyghed og hans følelse af at blive skubbet væk og jaget uden årsag.

Hvad lærer dette skriftsted om respekt for mangelfulde ledere?

Denne passage viser, at respekt for en leder ikke alene er baseret på deres personlige godhed, men også på det sted, Gud har givet dem. Saul handler forkert, men David nægter stadig at skade ham, fordi Gud havde gjort ham til konge. David konfronterer Sauls synd med klare ord, men han vil ikke tage retfærdigheden i egen hånd. For læserne giver dette et billede af at ære retmæssig autoritet, tale sandt, når det er nødvendigt, og stole på, at Gud vil bringe forandring eller fjerne ledere på sin egen måde i stedet for at søge hævn.

Hvorfor irettesætter David Abner for ikke at beskytte Saul?

David råber på Abner og irettesætter ham, fordi Abner som hærfører havde svigtet sin pligt til at vogte kongen. David påpeger, at nogen kom for at ødelægge kongen, og ingen stoppede ham. Han siger endda, at de er værdige til at dø for sådan forsømmelse. Ved at holde spyddet og vandkrukken op viser David, hvor tæt faren var. Denne irettesættelse viser alvoren i at drage omsorg for dem med autoritet og det ansvar, der følger med ledelse og service omkring dem.

Hvordan viser Davids reaktion på Saul integritet i konflikt?

Davids svar viser integritet på flere måder. Han nægter at skade Saul, selv når det hurtigt ville ende hans egen lidelse. Han taler åbent og respektfuldt, kalder Saul "min herre, o konge," og spørger, hvad ondt han har gjort. Han sørger over, at han bliver drevet væk fra Guds arv og tilbedelse. I stedet for at planlægge, beder han om, at Gud vil værdsætte hans liv, som han har værdsat Sauls. David holder sammen på respekt, ærlighed, tålmodighed og tillid til Gud, hvilket giver et klart billede af gudfrygtig adfærd i konflikt.

Hvad skete der mellem Saul og David, da denne begivenhed fandt sted?

På dette tidspunkt regerede Saul stadig som konge, men han var dybt jaloux og bange for David, som Gud havde udvalgt til den kommende trone. Saul havde allerede forsøgt at dræbe David flere gange og havde en gang indrømmet, at han tog fejl. Men da zifitterne igen rapporterede om Davids placering, samlede Saul tre tusinde udvalgte mænd for at jage ham i ørkenen. David levede som en flygtning, skjulte sig i fjerntliggende steder, angreb ikke Saul, men forsøgte kun at holde sig i live, mens han ventede på Guds løfte om kongedømmet.

1Sam.26.1

Første Samuelsbog 26:1

DAN

Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!"

David Again Spares Saul

1 Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!"

Da brød Saul op og drog ned til Zifs Ørken med 3000 udsøgte Mænd af Israel for at søge efter David i Zifs Ørken;

og han slog Lejr i Gibeat-Hakila østen for Jesjimon ved Vejen, medens David opholdt sig i Ørkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i Ørkenen for at forfølge ham,

udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon.

Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David fik Øje på det Sted, hvor Saul og hans Hærfører Abner, Ners Søn, lå; det var i Vognborgen, Saul lå, og hans Folk var lejret rundt om ham.

Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs Broder Abisjaj, Zerujas Søn: "Hvem vil følge mig ned til Saul i Lejren?" Abisjaj svarede: "Det vil jeg!"

Så kom David og Abisjaj om Natten til Hæren, og se, Saul lå og sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit Hovedgærde, medens Abner og Krigerne lå rundt om ham.

Da sagde Abisjaj til David: "Gud har i Dag givet din Fjende i din Hånd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, så jeg ikke skal behøve at gøre det om!"

Men David svarede Abisjaj: "Gør ham ikke noget ondt! Thi hvem lægger ustraffet Hånd på HERRENs Salvede?"

Og David sagde endvidere: "Nej, så sandt HERREN lever, HERREN selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet bort, når han drager i Krigen.

HERREN lade det være langt fra mig at lægge Hånd på HERRENs Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedgærde og Vandkrukken, og lad os så gå vor Vej!"

Så tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgærde, og de gik deres Vej, uden at nogen så eller mærkede det eller vågnede; thi de sov alle, eftersom en tung Søvn fra HERREN var faldet over dem.

David Reproves Abner

Derpå gik David over på den anden Side og stillede sig langt borte på Toppen af Bjerget, så at der var langt imellem dem.

Så råbte han til Krigerne og Abner, Ners Søn: "Svarer du ikke, Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, som kalder på Kongen?"

David sagde til Abner: "Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af Krigerne kom for at gøre din Herre Kongen Men.

Der har du ikke båret dig vel ad! Så sandt HERREN lever: I er dødsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans Hovedgærde?"

Da kendte Saul Davids Røst, og han sagde: "Er det din Røst, min Søn David?" David svarede: "Ja, Herre Konge!"

Og han føjede til: "Hvorfor forfølger min Herre dog sin Træl? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg øvet?

Måtte min Herre Kongen nu høre sin Træls Ord! Hvis det er HERREN, der har ægget dig imod mig, så lad ham få Duften af en Offergave. Men er det Mennesker,da være de forbandet for HERRENs Åsyn, fordi de nu har drevet mig bort, så at jeg er udelokket fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: Gå bort og dyrk fremmede Guder!

Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod væde Jorden fjernt fra HERRENs Åsyn! Israels Konge er jo draget ud for at stå mig efter Livet, som når Ørnen jager en Agerhøne på Bjergene!"

Saul Acknowledges His Sin

Da sagde Saul: "Jeg har syndet; kom tilbage, min Søn David! Thi jeg vil ikke mer gøre dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var dyrebart i dine Øjne. Se, jeg har handlet som en Dåre og gjort mig skyldig i en såre stor Vildfarelse!

David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme herover og hente det.

Men HERREN vil gengælde enhver hans Retfærdighed og Troskab; HERREN gav dig i Dag i min Hånd, men jeg vilde ikke lægge Hånd på HERRENs Salvede!

Men som dit Liv i Dag var agtet højt i mine Øjne, måtte således mit Liv være agtet højt i HERRENs Øjne, så at han frier mig fra al Nød!"

Da sagde Saul til David: "Velsignet være du, min Søn David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!" Derpå gik David sin Vej, og Saul vendte tilbage til sit Hjem.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for dette vers.